Dette websites succes afhænger af, at I bliver ved med at indsende jeres sjove, hårrejsende og tænderskærende beretninger fra det virkelige liv. Gode ord og udtryk med tilhørende forklaringer er også altid velkomne.
Indslag sendes til adressen bofh@guld.dk, og kan enten være inkluderet i brevets brødtekst, eller vedlagt som en .txt-fil. Ingen Word-filer eller lignende vederstyggeligheder, tak. Og det inkluderer i øvrigt også lydfiler af enhver art.
Husk at skrive det i brevet, hvis du vil være anonym. Hvis intet andet er anført, vil dit navn/handle blive skrevet på credits-sidens lange liste over bidragydere. Adressen på en evt. hjemmeside kan også medtages, hvis du gerne vil have det.
Det er en god idé at have orienteret sig på disse sider, før man sender bidrag ind - der er ikke meget ved at modtage den samme historie i fem forskellige udgaver, hvis den findes her i forvejen. Hint: Siderne med de klassiske historier vil være et godt sted at starte :-)
HUSK:
Dette er ikke et forum for tilsvining af personer, leverandører eller firmaer, man føler har tisset på ens sukkermad.
Udtryk á la "Internet fuckin' Explorer ÅL!" og "de forpulede narrøve hos CyberCity" holder hurtigt op med at være sjove, og bedes derfor bortluget inden afsendelse.
Later: Grove generaliseringer som "Kællinger!" burde heller ikke være nødvendige, vel?
Hanlige brugere dummer sig også, de er bare bedre til at fake.
|
Oh ja - meldinger om døde links er en stor hjælp, både dem ud af huset og hvis der skulle findes nogle internt på disse sider. Skriv til bofh@guld.dk hvis du har fundet et, eller hvis der er noget andet du gerne vil sige.