|
|
 |
| |

Overskrift
Kunde: Det var en !$¤#% lang ventetid I har? [Kunden har ventet i 10min]
Support: Det beklager jeg, men hvad kan jeg gøre for dig?
Kunde: Jeg vil gerne ha mit pas fornyet!
Support: [Længere pause].. Øhh.. Du har ringet til en Internet Support. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig.
Kunden: [SUR] .. Prøv at høre her.. Nu har jeg "¤(&%@£€@ ventet i 10 min, så nu vil jeg !¤&@[$¨*) ha det ½§\*'`)% pas fornyet!
Support: Jeg kan ikke hjælpe dig.. Jeg har ingen mulighed for at forny dit pas.. Du har ringet til en Internet Support.. Jeg kan hjælpe dig, hvis du har problemer med dit Internet?
Kunden: [RIGTIG SUR] .. Hvad hedder din chef!?
Support: [Kunden får så min chef's navn og lokal nummer]..
Kunden: Nu ringer jeg =A4#%##" til din chef og får dig FYRET!!! <click>
(Omkring 1-5 min senere min chef's telefon og jeg kan se at han sidder og bider sig i læben for ikke at græde af grin).
-- Indsendt 18 Dec 1998 af Anonym
Overskrift
Jeg tog en back sag.. Bare en ganske normal, hvor en mand bliver smidt af efter et par minutter.
Ringede ham op på hans mobiltelefon, og fik ham til at starte computeren.
Lidt efter siger han stille og roligt:" nå nu er jeg ved at futte hytten af", andet siger han ikke.
Jeg smågriner fordi jeg troede at han jokede.
Så siger han: "Ved du hvad... Lige et øjeblik, min skraldespand brænder, jeg bliver lige nød til at smutte ud i haven med den!"
Jeg sagde:"øhhh ok, jeg kan også ringe igen.."
Kunde:"nej det behøver du ikke, jeg smutter lige!"
Et stykke tid går... Han kommer tilbage:" puhh ha, der er helt røget herinde, det var ved at gå galt"
Jeg sagde:" øhhh, ok... men har du styr på det?"
Kunde:" jaja, det var lige en glød fra min pibe jeg havde glemt, men nu står den og ryger ude i haven!"
Jeg sagde:"ok, men så kigger vi lidt på din opkobling" Vi rodede lidt med init-strenge.
Imens vi var ved at ringe op, lød der en susen og lidt plasken!
Jeg spurgte:"hvad sker der?"
Kunde:" Jeg står lige ude i haven og prøver og slukke min brand i skraldespanden"
Kunden kom på uden andre store forviklinger.
Sagde dog til ham at ild i skraldespande desværre ikke var noget vi supporterede :-)
-- Indsendt 19 Apr 1999 af Anne & Co.
Overskrift
Jeg havde dræberkunden fra helvede en dag. Hun var så slem, at den supporter, som havde hende igennem, fik en papirhat på med hendes navn påskrevet.
Nå, jeg sidder der, og har endelig efter en time fået hende til at åbne et ftp-program. Det lykkedes at få hende til at forstå det mest elementære ved upload af filer til hendes hjemmeside.
Troede jeg. Lidt senere ringer hun nemlig igen, og jeg opdager til min fortrydelse at hun havde uploadet hele ftp-programmet.
Det er så hvad det er. Jeg får forklaret hende hvordan hun udvælger specifikke filer, uploader osv, og føler mig nu overbevist om, at hun kan stå på egne ben.
Men, ak, et par dage senere ringer hun tilbage og spørger om det kan være meningen at det tager det meste af dagen at uploade sin hjemmeside.
Jeg tager papirhatten på, logger ind på hendes hjemmeside, og hvad ligger der?
Hele C: drevet - naturligvis!
Jeg må hér tilstå noget. Den efterfølgende dag ringede hun og spurgte efter mig.
"Fedt," tænkte jeg "hun kan ikke genkende min stemme."
Jeg replicerede at jeg var blevet syg, men at hun i stedet kunne tale med min kollega, der tilfældigvis var ekspert i ftp.
Hæhæ. Det BLEV han ihvertfald.
-- Indsendt 05 Feb 1999 af Sebastian Søborg Larsen
Overskrift
Hørt i Hotline (kunden er ved at få support på en dial-in løsning):
Supporteren (opgivende): .. Du er helt sikker på at alle kabler sidder I - både i modemmet og PC'en?
Kunden: Ja ja, stikket sidder i PC'en, og i modemmet ... kan det ha' noget a' gøre med lynnedslaget i nat, hvor modemmet røg en hel del?
---
Kunden: Ja, jeg har Internet, det kører på mit Sony TV, man kan f.eks se programoversigt på side 301 .... (Tekst TV)
-- Indsendt 27 Jun 1999 af Jagoop
Overskrift
Kunden kunne ikke komme på internet.
[Lang snak om Netværksindstillinger]
Kunde: Jeg går lige ind (til computeren idet andet værelse) og ser efter...
I telefonen høres mærkelige lyde og en hel masse lange opkaldstoner. Kunden er sikkert ved at ringe op, på trods af mine instrukser.
Kunde: (råber i baggrunden) NEJ ANNE, IKKE RØRE VED TELEFONEN!!!!
Kunde: Er du der endnu, min datter havde lige fået fat i telefonen...
-- Indsendt 17 Apr 1999 af Anonym
Overskrift
En kunde mente ikke at hans postkonto virkede, så jeg sendte ham et brev.
En 10 sekunder efter i telefonen, udbrød han...
Nej hvor lækkert, det er godt nok første gang i lang tid jeg har fået noget!
Hmmm...
-- Indsendt 16 Nov 1998 af Anne & Co.
Index Internjet Blandet Klassisk Hjæælp! Vores ord Deres ord Fjolleri Linkeri
|
|
|
 |
|