|
|
 |
| |

Hvorfor står du der i regnen?
Kunde: Jeg er ved at tilslutte min svigermor til Internettet!
[Så får "skal ledningen i phone eller i line?" pludselig en helt anden dimension.]
-- Indsendt af anonym
Jamen, jeg slukkede noget
Sekretæren hos erhvervskunden med 20 arbejdspladser, server, ISDN router
osv. ringer til Support:
Kunde: Vores Internet duer ikke.
Support: Ude i serverrummet står der er hvid box på størrelse med en A4-mappe - der står "wroom" på den. Den prøver du lige at slukke og tænde igen, så virker det sikkert igen - [man skulle tro det var et Microsoft produkt :-)]
Kunde [efter ca. 1 minut]: Jeg kunne ikke finde nogen hvid kasse der stod "wroom" på, men der står en anden kasse jeg slukkede for - den stod der SERVER på...
-- Indsendt af Morten Lindholt
Hvad kan man sige...
Brev fra en mailbox:
Ca. medio juli d.å. flytter jeg til en anden by.
Jeg ønsker også efter flytningen at være abonnent hos jer (herunder 10xx), men jeg formoder, at jeg skal have ny e-mailadresse i forbindelse med flytningen?
Er det nemmeste så ikke, at jeg opsiger mit nuværende abonnement og tilmelder mig påny via en internetpakke, når jeg er flyttet?
-- Indsendt af anonym
Lokalkolorit
Kunde: Jeg kan ikke finde denne computer.
Supporter: Ok, hvor er du henne nu?
Kunde: Jeg bor i Nakskov!
---
Supporter: Og så står der landekode - der vælger du Danmark.
Kunde: Også selvom jeg bor på Bornholm?
[Supporter: Nej, så vælger du selvfølgelig Sverige!]
---
Supporteren: Hvad er fejlen, du får, når du ringer op?
Kunde: Det ved jeg ikke, modemet taler et sprog, jeg ikke kan forstå. Jeg tror, det er fra Østeuropa.
---
En mand ringede ind, og de gennemgik hans opsætning. Pludselig begyndte han at beskrive ikke særlig relevante ting, og supporteren spurgte ham, hvor han nu var henne?
Kunden: Jamen, jeg sidder stadig hjemme!
-- Indsendt af Anne & Co.
Betaler hun differencen?
Kunde: Hejsa! Nu skal du høre, jeg har en Internetopkobling hos jer, og jeg ringer til Århus. Men hvad koster det egentligt?
Support: Er du tilmeldt 10xx?
Kunde: Nej, det er jeg ikke.
Support: Er det en forglemmelse eller hvad?
Kunde: Nææ, det er mere fordi min kone arbejder hos Tele Danmark.
Support: Nåå, men derfor kan du altså godt ringe 10xx foran dit Internetnummer. Det bliver det jo kun billigere af...
Kunde: Hmmm nå.
Support: Og det er jo helt gratis, ingen abonnement, og kun lave priser.
Kunde: Hmmm, nå ja, men så, ej min kone, tror du ikke hun bliver meget gal på mig?
Support: Tja, det ved jeg da ikke. Men hvad vil du helst, at hun kun bliver gal en gang, og du sparer mange penge HVER gang du bruger Internettet?
Kunde: Nåå ja, det kan du jo i grunden have ret i.
-- Indsendt af anonym
Women drivers..
Kvindelig kunde med ISDN-modem:
Support: Har du de disketter, der fulgte med til dit modem?
Kunde: Ja, men jeg ved ikke lige, hvor de er.
Support: Kan du finde dem frem?
Kunde: Neeej, men det er også lige meget, jeg kan alligevel ikke se, hvor i modemet, jeg skal sætte dem i.
-- Indsendt af Anne & Co.
Multilinguelle vinduer
Kunden: Jeg har store problemmer med min Internet Explorer 4.0, hvad skal jeg gøre!!!
Supporter: Okay, vi skal lige finde ud af om det er en dansk Windows 95
Kunden: Jamen det er det da!
Supporter: Er du nu helt sikker?
Kunden: Selvfølgelig er jeg sikker! Der står "Start" nede i højre hjørne.
-- Indsendt af anonym
Information highway, I presume
Kvindelig kunde ringer ind, fordi hun har problemer med sit password. Efter at have prøvet username og password:
Kunde: Jeg har lige et andet spørgsmål?
Support: Ja?
Kunde: Nu bor jeg i Nykøbing S. og jeg har så valgt København som opkaldspunkt, gør det noget?
Support: Nææ, det gør ikke noget...
Kunde: Nå! Fordi det er jo hurtigere, når jeg kører til København, for der er jo motorvej HELE vejen, det er der jo ikke til Slagelse. det tager jo 40 minutter mere at køre der til...
Support: Nåå, er det rigtigt, det skulle altså ikke have noget at sige.
Kunde: Er du nu HELT sikker?
Support: Ja, jeg er rimelig sikker ... RET sikker.
Kunde: Nåå, ok! Men jeg ringer altså lige til Tele Danmark og spørger.
Support: Ja, ok, fint nok! Farvel.
-- Indsendt af Anne & Co.
Index Internjet Blandet Klassisk Hjæælp! Vores ord Deres ord Fjolleri Linkeri
|
|
|
 |
|