Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden
.
 
Hjæælp!   Startside

Det er smerteligt at indrømme, men det er ikke alle supportere, der er lige geniale. Da ret skal være ret, er denne kategori tilegnet disse - især godt, hvis ens bruger-selvfølelse har det lidt skidt efter mødet med en Palle Smart.

(Denne kategori blev frelst fra døden i sidste øjeblik, da et par personer havde selverkendelse nok til at sende nye historier ind. Keep'em coming.)

Navigeringstip: Jo højere sidetal, jo nyere historier.

Overskrift
Support: Teknisk support. Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Kunde: Hallo. Jeg har et stort problem... Jeg har lige installeret Windows 98
Support: Ja? Og?
Kunde: Og nu virker computeren ikke.
Support: Ja, det har du allerede sagt

-- Indsendt 12. august 1999 af Rasmus Lynggaard

Overskrift
Kunde: Jeg lukkede maskinen sammen for at give serienummeret til jer, men jeg kan ikke få gang i den igen. Startknappen virker ikke - hvad skal jeg gøre?
Support: Har du en kuglepen?
Kunde: Hvad er en kuglepen?
Support: En kuglepen er et skriveredskab! Brug den mod den lille reset knap på bagsiden.

folk i lokalet lå flade af grin.

30 minutter efter er jeg stadigt igang med samme stodder (som er ubegavet langsom).
Min chef kommer ind i lokalet igen og over og spørger "Nå hvordan går med ham med kuglepennen" jeg bad i tegnsprog min chef om at finde et ledigt lokale og skære halsen over på sig selv. Mens kunden ubegavet fortsætter sin talestrøm. Efter 45 minutter takkede han mig mange gange for hjælpen, så han have nok ikke hørt det alligevel.

-- Indsendt 6. august 1999 af Mikkel Breiler Mikkelsen

Overskrift
Opkald til Bills firma:
Mig: Jeg skal have hjælp til Internet Explorer 4
M$: Hvordan har du skaffet programmet?
Mig: Via vores 7 billioner select master agreement professional
M$: Så er der ikke nogen form for support. Desværre.
Mig: Nå, så er den downloadet via internettet.
M$: Ok, du får lige et sagsnummer. Jeg stiller dig videre til en teknikker...
(Det svar jeg fik på mit spørgsmål til IE4 var selvfølgelig fuldstændigt forkert)

-- Indsendt 14. november 1998 af Søren

Overskrift
En lille historie fra min tid som "Data pedel" hos en kommune.

En bruger havde fået ny computer, og jeg havde haft den til installation og test. Maskinen kørte perfekt og blev båret op på det kontor hvor den skulle installeres. Da brugeren så, at jeg kun kom med selve "kassen" spurgte hun om hun ikke også kunne få det nye tastatur og den nye mus, der var kommet i samme pakke. Det skulle der natirligvis ikke være noget problem, så jeg satte enhederne til og afprøvede maskinen. Maskinen var en del hurtigere end den gamle, så jeg kunne med tilfredshed logge på netværket og afvikle nogle programmer. Jeg loggede så af og gik ned til mig selv. Omkring tre minutter senere ringer brugeren ned og fortæller, at hun ikke kan logge på netværket. Situationen er ikke ny, så jeg skifter hendes password på serveren og beder hende prøve igen; samme resultat. Med let rynket pande trasker jeg så op på hendes kontor, hvor jeg uden problemer logger ind på serveren med hendes brugernavn. Jeg klør mig lidt i nakken, og tager hjem. Næste morgen ringer hun igen med samme problem. Jeg går ovenpå, logger ind med hendes brugernavn, og logger så ud igen. Jeg beder hende sætte sig ved maskinen og selv prøve. Til min store overraskelse sætter hun fingerne nogle ganske andre steder på tastaturet end jeg gør, og ved nærmere eftersyn viser det sig, at tasterne ikke sidder helt som de skal. Jeg har uden at vide det sat det forkerte af den medleverede tastaturer til maskinen, og da brugeren skriver med to-finger systemet ser hun på hver eneste tast hun trykker på og bemærker ikke at tastaturet et fransk. Tastaturet blev skiftet i en fart og hænger nu over min egen maskine til minde om at man godt kan blive lidt for hurtig på knapperne...

-- Indsendt 30. januar 1999 af Jakob Kusk

Overskrift
Istedet for bare at bede min kunde genstarte maskinen, fik jeg ham til at starte DOS istedet.

"OK, så er vi klar til at gå på nettet. Skriv F O R M A T".
Han gentager "F O R M A T".
Jeg fortsætter "OK, lav et mellemrum og skriv C:".
Der bliver stille. Helt stille.
Kunden siger "Nu har jeg skrevet det. Men betyder det ikke at min disk bliver formateret, hvis jeg trykker ENTER?"
"Jo, OK, jeg indrømmer, men det var da lidt sjauv, ik?"

Kunden syns det var RIGTIG sjovt ;o)

-- Indsendt 5. februar 1999 af Sebastian Søborg Larsen

Overskrift
En af min venner havde købt, ny CD-Rom brænder og CD-Rom drev, begge dele af SCSI-typen. Vi kunne ikke få det til at virke, så vi ringede til forretningen, som det var blevet købt i.
Jeg fik en sælger/expedient i røret, han spurte hvad der var galt, jeg fortalte ham at de programmer der var med ikke kunne finde brænderen, han spurte om hvilken slags software vi havde brugt, selv om jeg lige fortalte ham at vi brugte det der var med, vi havde prøvet med 2 forskellige slags, men han fik det at vide endnu, så det var ikke der problemet var, hvortil han svarede, at vi ikke skulle regne med at det software virkede sammen med brænderen.

Jeg kunne ikke dy mig for at spørge om han nogen sinde havde haft samme, problem andre steder, ork jo det havde han, nå, hvordan løste han så dem, jammen det virkede da bare med det samme, der var aldrig problemer, selv om han lige havde fortalt mig, at han oplevede det tit. Jeg sagde at jeg nok selv ville finde problemet, og få det løst, hvilket jeg også gjorde.

-- Indsendt 1. juni 1999 af SilverUno

Overskrift
Nogen gange bliver det sgu så kedeligt at være så ihh og åhh så flink. ;). (Kunden har et "smart" 56kflex modem, som kobler op med 28.8)
Kunde: Mit modem er ekstremt langsomt, kan det ikke blive hurtigere?
Support: Jo.. Det kan det godt.. Hvor lang er din modem ledning?
Kunde: Det er sådan en forlænger ledning..
Support Ok.. Hvis du [Her kom en længere forklaring om 010110101] prøver at rette din modemledning ud, så den ikke er krøllet?
Kunde: Ok.. [Roder med ledninger] .. Sådan og hvad så?
Support Næste gang du så ringer op, så kan 1 gå igennem 0, fordi at ledningen er lige.. Så jeg vil gerne ha at du lige prøver at koble op..
Kunde Mange tak. Det vil jeg prøve...

Det skal så nok også siges at det var en af de gange, hvor man IKKE præsenterede sig med navn ;)

-- Indsendt 18. december 1998 af Anonym

Man ved ikke, hvad man skal sige
Engang stod jeg som programmør med et problem, som en bruger havde meldt. Og jeg forstod ikke helt, hvad det egentlig gik ud på. I det pågældende firma måtte vi ikke kontakte brugerne selv, det skulle gå gennem Service/Hotline (eller Marketing). Så jeg gik ned til Hotline og spurgte. Hotline-konsulenten, en lidt skrap dame, ringede brugeren op og afleverede følgende: "Heeej - det er X. Nu kan du selv få lov at snakke med den idiot, der har lavet programmet og ikke kan forstå din fejlmelding!" Og så fik jeg rakt knoglen over. Jeg var meget i tvivl om, jeg skulle gå min vej eller snakke med brugeren. Jeg snakkede med brugeren, men det var frygtelig pinligt.

-- Indsendt 8. april 1999 af Ditlev Petersen

Forrige       Næste

Index   Internjet   Blandet   Klassisk   Hjæælp!   Vores ord   Deres ord   Fjolleri   Linkeri


 
.
.
Undersider i denne kategori:

 1   0 


Nyheder

Vær med

Credits

Linkgrafik


Counter
Besøg siden
26.05.1998



chart.dk
.