Man må ikke kædebreve...
[Skrevet efter fejlagtig afsendelse af kædebrev til en ven, som tidligere havde truet med død og ødelæggelse, hvis han nogensinde modtog flere af slagsen]
Advarsel: Dette brev bør kun åbnes under ekstremt godt humør, overbærenhed og forståelse.
Dette brev er ikke et kædebrev på nogen måde. Jeg ved ikke engang hvordan det er sket at det har nået dig.
Jeg sværger ved mit selvantændende tastatur, min brændende harddisk og mit dryppende CD-ROM drev: Jeg kunne aldrig finde på at sende kædebreve.
Kædebreve fører kun til fortvivlelse, desperation og meningsløs VOLD. Udover det så kan man automatisk blive slette af folkeregistret, eftersøgt af efterretningstjenesten og få indrykket en annonce i Biker-nyt, hvor et animeret billede viser dig og den finger du giver til HA og Bandidos.
Og hvis det ikke er slemt nok, bliver alle vagttårnets blade sendt til dig, din baghave udstykket som kommunens nye giftgrund, el, gas og vand er selvfølgelig fortid, sammen med din bank-konto der ikke er det papir værd den er skrevet på.
Men sådan noget sker jo ikke i virkeligheden. For du kender jo ikke nogen der sender KÆDEBREVE vel?
-- Indsendt af Carlo